Jeg var lige kommet hjem efter at have haft en lang dag. Jeg var meget træt og mig smed på sengen, dynen var dejlig varm og blød. Jeg lå på grænsen imellem at sove og at være vågen, da jeg pludselig kunne høre en lille stemme … ”Nu sover han sgu igen”. Jeg blev liggende i sengen, stille lyttende om det bare være syner jeg havde hørt, men igen kunne jeg høre ”Nu skal vi garanteret høre på det snorken igen, det er jo til at få ondt i gællerne af!”. Jeg åbnede stille det ene øje, jeg kunne lige ane det gamle akvarium i den anden side af mit lille værelse. De 2 slørhaler i akvariet, Gerda og Gert, kiggede ud i frontglasset, det så ud som de talte med hinanden.
”Hvorfor er det lige at vi skulle komme til at bo sammen med denne snorketryne” sagde Gert ”Han fodre os aldrig og det eneste han kan, er at sidde foran det mærkelige lys med et apparat i hånden som bare får ham til at råbe og skrige af fiktive mennesker langt væk” Gerda kiggede på Gert ”Så galt er det da heller ikke, det er da bare fordi du er en gnaven gammel fisk … hans mor derimod, hun er da forfærdelig, hun fodre os alt for meget og vi bliver bare tykkere og tykkere.” Gert prøvede at kigge på sig selv, hvilket jo er lidt umuligt for en stor tyk slørhale ”Synes du jeg er tyk!?” Gerda grinte af Gert, som svømmede omkring sig selv endnu engang.
Jeg lukkede min øjne igen, jeg var for træt til at være vågen. Var det mon en drøm, eller havde de to slørhaler talt med hinanden. Verden gled stille og roligt væk, ind i drømmeland.
